Hurraaaa 2 år..

2. juli 2012

Igår blev der fejret fødselsdag til den store guldmedalje, Celina blev 2 år. Det er hun meget stolt af at fortælle. Den blev fejret hos Celinas oldefar, og vi var heldige med at det stoppede med at regne et par timer før gæsterne kom også var der ellers fuld solskind til at fejre fødselsdag..

Hun fik simpelthen så mange fine gaver, tusinde tak for dem alle.. Der blev leget og hygget det meste af dagen, det må være dejligt at blive 2 år.

Men hold da op en stor pige jeg syntes vi har nu, en pige der kan selv, vil selv ALT og bestemt har sin egen mening om hvordan det skal være. Det er bare som om hun ikke helt ved at hun stadig "kun" er 2 år og det er mor og far der bestemmer.. Men der er da visse fordele ved at have en mening om tingene, så skal hun nok komme frem i verden. Må nok også indrømme at jeg syntes det er fedt at se det, på en eller anden måde, når man tænker tilbage på da hun kom til verden, alt for tidligt og kun var 660 gram. Hvor man idag kan se hvordan hun har kæmpet og trives.
Tillykke med dagen min skat..
Inden længe får jeg også fortalt jer hvem den heldige vinder af min Give away som sluttede igår..