Blandede følelser...

6. september 2012

Har de sidste dage gået med mange blandede følelser i kroppen, har ikke rigtigt kunne finde ud af hvordan dagene skulle bruges. Som om jeg skulle nå en masse ting på alt for kort tid. Min "lille" datter Celina skal starte i dagpleje imorgen, det er så stort. Jer der kender lidt til Celinas start på livet, ved at hun er født meget for tidligt (24+3 kun 660 gram), nu er hun er stor pige på 2 år. Vi har stået på venteliste til basis-dagplejen længe (fra lægernes side var Celina vurderet klar april 2012 i forhold til infektioner og andet), men som andre også kender til, er pasnings ventetiderne meget lange i Københavns kommune. Men nu har vi endeligt fået plads til Celina og vi glæder os så meget til de nye eventyr, hun skal ud på med hendes nye venner i dagplejen.

De er fire børn i dagplejen (2 piger og 2 drenge) alle præmature og nogenlunde lige gamle, så det er en rigtig god gruppe hun kommer i. Der er tre pædagoger, så der er virklig mulighed for at give de små en masse støtte og opbakning i deres hverdag. Det var den dagpleje vi havde fået anbefalet af Mine som vi har gået til rytmik hos (Skal nogle af jer det, kan hun helt klart anbefales, hun har gjort underværker for os, vi har gået til ene timer indtil Celina var klar til at gå på hold. Hvilket har haft stor betydning for at lære Celinas præmature side at kende og hvad vi kunne gøre for at styrke hende).

Men kommer ikke udenom at jeg skal til at slippe hende lidt. Men hold da op det er underligt, har vogtet over hende fra hun kom til verden alt for tidligt og nu skal de små bånd løsnes. Selv om det er svært så glæder jeg mig også utroligt meget, Celina er så klar til det og det gør også at det er lidt lettere for mig.
Er rigtig spændt på om de fire børn kommer til at have det godt sammen, vil min lille Celina passe ind og vil hun falde til i de nye omgivelser, væk fra mors store vinger til at beskytte hende. Vil der komme nogle følger af hendes for tidlige fødsel som vi ikke er bekendt med nu eller vil hun tilpasse sig stille og roligt.
Har på fornemmelsen at jeg ikke er helt alene med disse tanker, når ens barn skal til at blive passet. Det giver da lidt ro i sjælen at vide dette.

Har en rigtig god fornemmelse med dagplejen, da vi var på besøg hos dem, virkede Celina ret hurtigt tryk i omgivelserne. Imorgen skal vi derud en times tid, også starter vi indkøring mandag. Sikke en drejning vores hverdag skal til at tage, men hvor bliver det godt for Celina.

Idag har vi rigtigt hygget os, der er kysset og krammet meget. Vi tog i legeland i Fields, hjemme igen bagte vi pølsehorn og snakkede om vi skulle i dagplejen imorgen. En skøn dag.
(Billederne er fra mobilen så helt skarpe er de ikke)




7 kommentarer:

  1. Det er først gået op for mig nu at din prinsesse var så lille da hun ville til verden. Men hold nu op, hun er så dejlig. Ligner i hvertfald en der er klar til spillopper i dagplejen.
    Jeg er sikker på at både mor og datter nok skal klare det hele.
    Rigtig meget held og lykke med starten på jeres "nye"liv.

    SvarSlet
  2. Fandt lige din blog ;o)
    Hvor er hun skøn din Alma! Kender godt følelsen når de skal starte i dagpleje, det kan godt være hårdt. Dog mest for moren tror jeg ;o)
    God weeekend til jer og god fornøjelse i endnu en dag i dagplejen...
    :o) Karina

    SvarSlet
  3. Det bliver spændende for jer alle. Og hvor er det godt at i har fundet sådan et sted hun kan være, med særlig fokus på de specielle behov. Mon ikke hun kommer til at falde rigtig godt til, og få en masse helt nye og sjove oplevelser der :-)
    De bedste tanker herfra!

    SvarSlet
  4. Hun skal nok falde rigtig godt til og blive rigtig glad for at få nogle nye legekammerater. Jeg kan godt huske da Casper startede i vuggestue - alle tankerne og følelserne og hvor meget jeg savnede bare at kunne bruge alt min tid med ham. Han var heldigvis rigtig glad for vuggestuen og er det stadig, jeg for dagligt af vide at han er en skøn dreng der altid er glad og det er bare så dejligt at høre. Nu glæder jeg mig bare til weekend så jeg kan hygge med min lille guldklump. Du må have en rigtig dejlig weekend.
    Kærlig hilsen Heidi fra Egholmvej 16

    SvarSlet
  5. Jeg er så glad for at kende dig og din lille pige, og jeg ved i går en meget spændende tid i møde!
    Celina vil nyde det, det er jeg sikker på!
    Og husk jeg altid vil ligge øre til, når de svære dage er hos dig!

    SvarSlet
  6. Åh søde Camilla. I har været og vil være i mine tanker i dag. Jeg håber I får en dejlig opstart og glæder mig til at høre om alle de nye indtryk. Jeg kan stadig nogle dage synes det er hårdt at aflevere Alma i vuggestuen, men jeg ved hun har godt af at komme afsted, møde andre børn og lære alverdens unoder. Og så må man bare give dem et ekstra kram når man får dem hjem igen. Pøj pøj med det. Det kommer til at blive super godt for jer begge. Kæmpe knus herfra

    SvarSlet
  7. Selv vi jo ikke har været alt det igennem som I har med Celina, synes jeg også det var rigtig svært at aflevere Lauritz. Mor er jo bedst ;) Men må sige jeg hurtigt mærkede at han havde rigtig godt af at komme ud blandt andre børn. Jeg er sikker på hun kommer til at nyde sin nye hverdag... og dig med :)

    SvarSlet

Tak fordi du læste med hos mig.. Vil blive glad for en hilsen.. Jeg læser alle kommentarer og det varmer mig meget.. Vil bestræbe mig på at svare jer alle, men bær over hvis jeg ikke når det.. Ses i blog verden..