Dejligt besøg i weekenden.

18. september 2012

I weekenden havde vi besøg af min forældre. Celina (og os) havde glæder sig rigtig meget, hun havde snakket meget om mormor og morfar. De kom lørdag formiddag og havde pakker med til os alle, næsten som juleaften. Vi tog ind til byen og hyggede med lækker frokost og strøg tur. Om aftenen var vi hjemme hvor der blev leget, læst bøger og bare hygget. Vi havde besluttet ikke at lave mad så der blev hentet lækre pizzaer hos Fiat (ved kongens nytorv).

Søndag morgen skyndte Celina sig ind til mormor og morfar som jo sov i stuen, hoppede op til dem. Efter morgenmad, gik mormor og morfar en tur med Celina, de var nede at fodre ænder.
Vi kørte alle en tur i Frederiksberg have inden de kørte mod Jylland igen.

Hvor er det dejligt at se hvor meget Celina holder af sin mormor og morfar, så længes man endnu mere hjem i nærheden af dem.






Der er kun billeder med mormor, hov morfar, det må have lavet om på næste gang..