Flying Superkids sammen med bObles

15. juni 2015

Vi var inviteret til en skøn eftermiddag/aften af bObles og Børneulykkesfonden hvor der var fokus på på en masse motorisk leg. bObles og børneulykkesfonden er i år med når de unge super-akrobater, Flying Superkids, besøger fem store byer i Danmark.

Inden showet blev vi vist rundt på hele pladsen, var inde at se det store telt og hvordan de lever og bor under deres show. Med billet til Flying Superkids får man 2 timer før showet starter, adgang til det store legeområde, KIA Family Park, hvor børnene kan deltage i workshop med tidligere Flying Superkids gymnaster, prøve springkræfter i trampoliner og hoppeborge, stå på hænder og meget mere.

I år står bObles og børneulykkesfonden klar med et stort legeområde fyldt med sjove aktiviteter til leg. Der er mulighed for at prøve de store motorikringe, gå på line langs kanten. Når man leger med bObles er det kun at bruge fantasien.

Her kan i se lidt billeder fra vores skønne dag, pigerne elskede det og sikke et fantastisk show, hvis i har mulighed for at tage ind og se showet så kan det klart anbefales, nogle urolig dygtige børn og god musik. Musikken hører vi meget herhjemme når der bliver leget med bObles og danset.




Om bObles
Siden 2006 har bObles designet multifunktionelle tumlemøbler til børn med det for øje at skabe interiør, der støtter op om den motoriske udvikling gennem kreativ leg og bevægelse. Børn kan både rulle, tumle, bygge, vippe, hoppe sig til en glad krop. Hvert tumlemøbel er baseret på geometriske former, og designet er enkelt og skandinavisk. Bag brandet står søstrene Bolette og Louise Blædel.